At have tillid

Jeg har fundet nogle åndelige superhelte!

Intet mindre.

Jeg elsker Shadraks, Meshaks og Abed-Negos svar, da kongen truer dem med ildovnen:

“Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig. Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet” (Dan 3,16-18).

DET ER VIRKELIG TILLID!

De har tillid til Gud! Det er lige det, vi spurgte efter i går: Kan vi have tillid til Gud? Og her har vi fundet nogen, som har den enorme tillid. Ja, en tillid, der rækker ud over, hvad Gud gør eller ikke gør! Wau. Som om de ser bag tæppet, og ser en større historie…

Vi fandt det samme i går: Gud er større end Josefs omstændigheder. Uafhængig af Josefs omstændigheder for at kunne velsigne ham.

Og noget må også være større end omstændighederne, hvor israelitterne var slaver i 400 år…

Ja, selveste frelsesplanen arbejder med noget, der er større end de umiddelbare omstændigheder. Jesus døde på et kors! Hans folk – læs det lige langsomt: Hans – folk – forkastede – ham!

Ikke lige en succeshistorie ved første øjekast…

Gud er ikke i gang med succeshistorier på den korte bane.

Om dit liv ligner eller ikke-ligner en succeshistorie, siger måske ikke så meget om ham…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *