Guds nåde da vandfloden kom

Nej, da Gud så, at menneskene var så onde – ja, at de havde valgt ham fra og bare forpestede livet for deres medmennesker – så satte han ikke en stopper for det uden at give mulighed for omvendelse: Han lykkedes med at få en mand til at lave en ark! Guds nåde: Der var et sted, hvor man kunne blive frelst!

Nej, menneskene skulle ikke være perfekte for at komme med i arken. De skulle bare vælge det. Og Noa valgte det. Han “fandt nåde for Herrens øjne”, og der står om ham: “Noa var retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud” (1 Mos 6,8.9). Men vi ved allerede, at han, da han kom ud af arken, gjorde ting, vi ikke ville forvente af en retfærdig, udadlelig mand, der vandrede med Gud. Men Guds nåde var i hans liv!

Hele syndflodsberetningen er skrevet i kiastisk struktur – dvs. paralleller for det første med det sidste, det næstførste og næstsidste osv., og i centeret finder vi dette vers: “Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken” (1 Mos 8,1) – nej, for de var under Guds nåde. Og det var det centrale budskab!

Da Noa vel uden af arken igen ofrede til Gud, sagde Herren, da han “indåndede den liflige duft”: “Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort” (vers 21). Guds nåde. Selvom de var onde – kunne et offer dække dem, så de fik livet.

Gud lavede en pagt eller en aftale med Noa om, at han aldrig mere ville udslette alt levende i en vandflod. Og “Gud sagde: ‘Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. … Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden” (Vers 12 og 16). Nåde – det er Gud, som giver sit løfte til mennesker (som ikke fortjener det, for de har svigtet, valgt Gud fra), og Gud har givet et tegn til os, der fortæller os, at han aldrig glemmer os!

Så kære synder: Gud glemmer dig ikke! Gud vil din frelse – derfor ofrede han sig selv. Jesus er som en ark – hvis du vælger at være skjult i ham – så er frelsen din! Vælg Jesus!

Det er historien om Guds nåde i beretningen om den store vandflod.