Gud tog et ansvar, der kostede ham

Det kan se så nemt ud:

“Hendes afkom skal knuse dit hoved” (1 Mos 3,15). Og vi kan se en stor solid fod i en kraftig sko, som træder på et slangehoved, så slangen dør med det samme. Men sådan var det ikke. Jesus var afkommet – og metoden var en helt anden. Ja, det er faktisk den store kærlighedshistorie som gør, at jeg er så vild med Gud og har tillid til ham!

Men altså, her fra start, så er jeg så taknemmelig for, at Gud tog ansvar!

Helt ærlig, menneskene vente jo ryggen til ham, sked på ham – eller hvilke moderne ord vi nu ellers vil bruge, for at fortælle hvilket svigt det var.

Gud havde kun gjort dem godt! Og med det samme slangen sætter spørgsmålstegn – så tror de mere på en ukendt slange end på gode Gud! Gud kunne da bare have ladet dem tage ansvaret selv: De havde spist af træet og måtte dø. Slut. Ikke en jord fyldt med årtusinder i synd.

Næh. For Gud er kærlighed. Han ikke bare handler i kærlighed, han er kærlighed. Ja, jeg forstår det heller ikke helt, men jeg forstår, at det er større – og jeg gribes af hans kærlighed. Med mine beskedne ord kan jeg bedst sige det sådan: Gud kunne ikke bare lade os sejle i vores egen sø lige ind i døden – hans kærlighed forhindrede det – vi var blevet bedraget, han måtte sætte os fri, give os en chance for at vælge ham på et reelt grundlag.

Gud tog ansvar – selvom det kostede rigtig meget af ham selv, og selvom han måtte leve under ‘løgnens handicap’. Ja, jeg ved ikke, om det er rigtigt at sige det – men det, jeg mener, er, at Gud lever med, at djævelen lyver om ham hele tiden! Djævelen forsøger at få det til at se ud, som om det er Gud, der er en djævel. Det er virkelig uretfærdigt.

Men i hele redeligheden – så tog Gud ansvar – fordi han elsker dig!