Fra evighed til evighed – uge for uge

På Bibelens første blade finder jeg den perfekte have, paradis, livets træ er der – et evigt godt liv kan leves i den have.

Men – som bekendt – de syndede og røg ud.

Heldigvis er der så masser af kapitler, som folder livet med Gud ud og frelsesplanen og muligheden for igen at indtræde i den oprindelige plan om det evige liv! Og på de sidste blade i Bibelen er livets træ der igen, og alt er bare såre godt. Jubii, det kommer, og jeg glæder mig så meget!

Imellem disse to evigheder lever jeg så. Lige nu. Uge for uge. Og jeg har taget skabelsesberetningen med ind i mine uger.

For således afsluttedes skabelsesberetningen:

“Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.  På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

 Det var himlens og jordens skabelseshistorie.”
(1 Mos 2,1-4)

Historien afsluttedes med den syvende dag. Dagen, hvor Gud hvilede. Dagen som han velsignede og helligede.

Og hver gang jeg når den syvende dag – så tænker jeg: Så, nu er der gået en uge mere – nu er vi en uge tættere på evigheden! Og det gør mit hjerte så godt. Det bliver så konkret. En størrelse, jeg kan tage at føle på. Vi kommer virkelig tættere på.

Og tænk – en ubrudt kæde af syvende dage lige fra evighed til evighed…

Der er kontakt…

Guds plan er intakt…

Og han frelser mig… Ja, for sabbattens hvile står som tegnet på, at Gud frelser mig – og tager mig med ind i den evighed sammen med ham, som han havde tænkt lige fra begyndelsen.

Ih, hvor jeg glæder mig!