Jesus bøjer sig ned for mig – jeg er elsket!

Andagtsstund. Alene i stilhed sammen med Jesus. Jeg sidder med historien om fodtvætningen foran mig.

“Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13,1).

“Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig” (vers 5).

Jesus elsker mig.

Og her sidder jeg med mine trætte fødder. Jeg har gået mange skridt – også med noget, der – endnu ikke – er lykkedes. Mine fødder er trætte. Nogle gange føles det, som om jeg ikke magter flere skridt.

Jesus er her. Han hælder forfriskende vand over mine fødder. Han rører dem.

Det føles uendelig kærligt. Lægende. Livgivende.

Jeg kan godt gå videre – for jeg går ikke alene. Jesus er her sammen med mig!

Og det, jeg ikke er lykkedes med – fordi jeg er en egoistisk synder – det tilgiver han! Han vasker min synd væk, ligesom vandet vasker mine fødder. Han døde for mig, for at jeg kan blive sat fri fra mig selv. For at jeg kan slippe for at gå livet alene – men jeg kan gå og leve det sammen med ham!

Åh, Jesus, jeg elsker, at du vasker mine fødder! Jeg elsker, at du gav dig selv for mig! Rør mit inderste med så stor en kærlighed – jeg vil aldrig slippes af dig – jeg vil altid gå sammen med dig!