Jeg kender dit navn – og er tryg

Et navn i Bibelen er ofte et udtryk for, hvordan den person er. Så når jeg kender Guds navn, så betyder det, at jeg kender Gud, som den han er.

Jeg kom forbi et vers, jeg har streget under – og derfor skriver jeg om det nu:
“De, der kender dit navn, stoler på dig,
for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.”
(Sl 9,11)

Jeg har endda tegnet en pil i margin ind mod verset: Det er et vers, det er værd at huske på! Gud svigter aldrig dig og mig! Han er en, som man altid kan stole på!

Jeg kiggede lidt rundt i salme 9 – og verset før gør det bare endnu stærkere – her begge vers (10-11):
“Herren bliver en borg for undertrykte,
en borg i trange tider;
de, der kender dit navn, stoler på dig,
for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.”

Det kan jo være så let at sige, at vi stoler på Gud, når det går godt… Visheden kan blive udfordret, når vores liv er udfordret – og ja, hvis man er undertrykt… så er man jo flad, mast, behandlet respektløst, kuet… men løftet er her: Vi kan stadig stole på Gud! Han svigter ikke! Han svigter ikke i trange tider!

Og Gud lader ikke bare stå til i uendelighed – dette sker:
“Herren har givet sig til kende,
han har holdt dom,
den ugudelige blev fanget
i sine gerninger.”
(Vers 17)

“Men de fattige glemmes ikke for evigt,
de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.”
(Vers 19)

Du undertrykte, du fattige, du hjælpeløse – du trætte, du som næsten ikke magter at håbe mere… Giv din sag til Gud! Han svigter dig aldrig!