Jeg vil huske dine undere i mit liv

Ja, jeg vil. Ligesom Asaf, der har skrevet salme 77:
“Jeg vil nævne Herrens gerninger,
for jeg husker dine undere i fortiden.”
(vers 12)

Sammen med Asaf – det er da vildt, at:
“Din vej gik gennem havet,
dine stier gennem de vældige vande.”
(vers 20)

Det var da virkelig et sted – uden en vej frem! Men Gud skabte en vej! Og Gud tog sig af fjenderne.

Wau, Gud – skab min vej frem – og tag dig af alle udfordringerne i mit liv!

Og det gør forskel, at jeg tænker på de undere, som Gud tidligere har gjort i mit liv. Bønner, han har besvaret; fred, han har fyldt mig med; glæde efter tårer; vished. Ja og bare alle de uendelig mange gange, at hans ord har været hans tale til mig!

Jesus, jeg elsker dig! Det gør så godt at tænke på alt det, du har gjort for mig! Igen og igen. Du har aldrig, aldrig, aldrig svigtet! Jeg ved, du vil være med mig i alt – lige nu! Min hånd ligger trygt i din!

Uanset hvad du står i nu – så vil Gud finde en vej frem!