Det væmmelige – som du skal igennem

Næh, det overrasker ikke Gud, at der er noget væmmeligt i dit liv, som du skal igennem.

“Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal” (Sl 23,4) – ja, hvis det virkelig er meningen, at jeg skal det… Og i denne verden kan vi ikke undgå at komme under skyggerne fra døden ind imellem… Helt bogstaveligt, så dør vores kære – og ind imellem er det, som en lille bid af os selv dør, når det sker…

Men der er også døden i livet… Den rigtige svære når relationer dør, når ting ikke bærer frugt, når passion og kærlighed sygner hen…

Dødsskyggens dal. Det lyder væmmeligt. Det lyder som et sted, jeg ikke har lyst til at være. Det lyder som et sted, hvor jeg kunne blive bange – ja, at jeg kunne blive fyldt med frygt. Det lyder nærmest som sted, hvor jeg kunne komme til at hænge fast i sumpen, bundet af noget større og tungere end jeg ville være i stand til at ryste af.

Men nej – vandre gennem, står der. Og der står mere end det:

“Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal,
har jeg dog intet at frygte,
for du går ved min side,
din kæp og din stav beskytter mig.”

INTET at frygte. Og – intet – betyder INTET!

Hvorfor så ikke frygte? Næh, for Gud er ved din og min side, når vi går gennem dødsskyggens dal. Aldrig alene. Alene uden en, for hvem intet er umuligt. Ham, som er selve livets Herre! Han beskytter dig.

Og ingen eller intet kan tage livet fra dig, når Gud giver dig liv. Og – det gør han!

Se op! Han er lige her! Så – frygt ikke – du kommer igennem det – med liv i dit liv!

(Bibeltekst fra Bibelen på Hverdagsdansk, Scandinavia Forlag)