Tak for regnvejret

Jeg har faktisk en veninde, som er vild med regnvejr… Men lige nu er det ellers en historie om mig…

… og det var morgen… en af de der morgener, hvor min længsel efter Gud bare er enorm! Jeg føler mig næsten umættelig… Jeg ønsker mig bare HAM!

Og – det er ikke en ‘farlig’ længsel – det er en længsel, jeg ved, at Gud selv har lagt i mig – fordi han ønsker at møde den med sig selv! Tak, kære Herre Gud!

Jeg knælede ned ved sofaen – bad – ja, bad bare om HAM!

Og disse vers kom i mine tanker:

“For som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.”
(Es 55,10-11)

Og sådan står hans løfte fast! Han vil igen mætte mig igennem sit eget ord! Han vil gøre det levende indeni mig, så jeg mærker ham og at min længsel mødes!

Tak, min elskede Jesus, tak at du gør lige præcis det!

Ja, også i dit liv!