Har du glemt miraklet om kobberslangen?

I går kiggede vi på, at vores liv bliver et andet, når vi ser på Jesus.

Virkelig? Nemlig, og det er intet mindre end hans mirakel.

Og et mirakel er det virkelig.

Israelitterne gik rundt i ørkenen. Med Gud. Mod Gud. Trætte af Gud. Opgivende overfor Gud. Ligeglade med Gud. I nød efter Gud. Sikke et folk! Og heldigvis kan vi igennem disse historier se, at Gud aldrig opgiver os!

I en af deres dårlige faser… “undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses”, hvor de ligefrem betvivlede Guds godhed: “Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen” (4 Mos 21,4.5). Så siger Gud måske ligesom til sig selv: Nu skal de opleve, hvordan det ser ud, hvis jeg ikke var her og passede på dem…

Og så læser vi, at “Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde” (vers 6). Av. Men Gud kan ikke lide at være tilbagetrukket fra mennesker, så da de kommer og angrer deres trods mod ham, så favner han dem lige med det samme igen. Og så giver han dem – og også os – den helt store mirakelhistorie! “Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet” (vers 8).

Og ligesom mig, så ved du også godt – det gør ingen forskel at se på en kobberslange, der hænger på en pind! Nope! Men som Jesus siger: “ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham” (Joh 3,14-15).

Se på ham! Næh, du behøver ikke en gang at tro: Bare se! Se! Se på Jesus! Bliv ved med at se på ham! Og han gør miraklet indeni dig. Du forvandles fra døden til livet, fra ligegyldigheden til kærligheden! Lige pludselig har du masser af tro! Næh, ikke på grund af dig – men på grund af ham!