I begyndelsen – Gud med dig!

“I begyndelsen grundlagde du jorden, med dine egne hænder skabte du himmelrummet” (Sl 102,26; BDAN). Det, som springer mig i øjnene, er, at Gud brugte sine egne hænder. Og jeg oplever, at han med de ord fortæller mig, at han er en Gud, der er nær.

Det er ikke for at fortælle mig at han er derude i universet et sted, men en stor måde at fortælle på, at han er nær på alt det, der udgør min verden. Vi kan simpelt hen ikke række ud eller komme ud for noget, hvor han er på afstand. Han er nær lige nu. Nær lige fra min begyndelse. Nær altid.

Og her kommer vi helt ind til mit inderste: “Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje” (Es 49,16). Lige fra din personlige begyndelse af har Gud været der – med dig, som den kærligste far der længtes efter at elske den lille til overflod. Lille dig!

Nu er du blevet stor. Den første begyndelse er længe siden. Men Gud har ikke sluppet dig: Det er altid, at han har alt i din verden for øje. Intet overrumpler ham. Intet er for stort for ham. Intet overlader han til dig at være alene med.

Og sådan kan du møde denne dag… Sammen med ham. Tryg i ham.