Kærligheden må vide, hvor den elskede er!

Igen – Maria var der! Maria Magdalene var der, ved graven, på opstandelsens morgen.

Hun elskede… og hendes kærlighed drev hende ud til hans sidste hvilested… Hvilken forunderlig morgen det blev…

“Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven” (Joh 20,1). Endnu vidste hun ikke, at en stor glæde ville fylde hende… lige om lidt… Hun siger til Simon Peter: “De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham” (Joh 20,2). Hun siger til to engle: “De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham” (vers 13).

Kærligheden må vide, hvor den elskede er!

Hun græder… kærlighedens tårer… for hun ved ikke, hvor hendes elskede herre er…

“Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: ‘Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter’ ” (vers 15). Igen fortæller Maria, at hun ikke ved, hvor Jesus er… “Jesus sagde til hende: ‘Maria!’ Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: ‘Rabbuni!’ – det betyder Mester” (vers 16).

Hvilket vidunderligt øjeblik! Genforenet! Hun var der og tog imod sin opstandne frelser, før han steg op til sin far. Han blev modtaget af hende i kærlighed. Han modtog hende i kærlighed.

Er du der, hvor Jesus er? Det er nemt… for han er lige her, hvor du er… Måske ser du ham ikke først. Måske kan dine øjne også være blændet af tårer, fordi du ikke kan finde ham, ikke kan finde ud af… Men han vil åbenbare sig for dig, der søger ham! Han elsker dig så højt!