Han kalder dig til overgivelse

Det var overgivelse, han kaldte mig til.

Jeg havde spurgt. Lagt mine tanker frem for ham. Hvad skal jeg gøre, Jesus? Vil du vise mig, hvad jeg skal gøre? Eller vil du bare åbenbare dig for mig, så jeg ved, at du er her?

Det var en del af bønnen før min bibellæsning.

Nogle dage forinden havde han mættet mig fra Ordsprogenes Bog. Kapitel 8. Så – jeg vil læse fra kapitel 9, tænkte jeg.

Jeg åbnede Bibelen, og mine øjne faldt på tre vers, jeg havde understreget, i denne rækkefølge:

“Det er Herren, der styrer en mands gang.”
“Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind.”
“Vær stille over for Herren, vent på ham.”
(Sl 37,23.4.7)

Jeg nåede aldrig om til Ord 9, for Gud talte så stærkt til mit hjerte: Jeg har det hele i mine hænder – overgiv du bare alt til mig.

Og det er jo et sted, jeg kan hvile! Og jeg følte mig endnu engang – elsket og favnet!

Og jeg deler erfaringen med dig: Overgiv dig til Jesus! Det er det bedste sted at være. Og ligesom for mit eget liv, så tænker jeg, at han leder dig – meget mere end du ser.