Dit liv – din rejse med Gud
Hvordan ser din rejse med Gud ud? Eller – måske blot formuleret som: Når du ser tilbage på dit liv – hvad ser du så? Hvad ser du, når du tænker over, hvordan dine møder med ham har været?
“Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!” (5 Mos 31,8).
Guds hånd i dit liv… jeg vil faktisk gerne høre dine historier…
Det er fantastisk at høre om menneskers oplevelser med Gud. Min mor og jeg elsker at dele historierne. De samme, vi har allerede delt dem mange gange. Men de bliver ved med at være stærke. Og jeg glæder mig altid over at høre andres…
Historier om den usynlige Gud… men som historierne folder sig ud, og vi ser miraklet: Det er bare utroligt, som ting faldt i hak! Så svulmer mit hjerte i tro og glæde: Det var Gud!
“Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid” (Sl 136,1).