Gud går aldrig væk! Han går sammen med!

Nej, for “således elskede Gud… at han gav…” (Joh 3,16).

Gud gik ikke væk – han gav mere – af sig selv.

Synd. Mere synd. Værre synd. Desværre er det historien om denne planet.

Vi så ikke, hvor alvorligt det var, da Eva spiste frugten… Men vi mærker smerten igennem hele kroppen, da den ene bror dræber den anden. … Eller har vi også vænnet os til det – i en forrået verden.

Selv i en forrået verden – Gud går ikke væk.

Han er ikke slave af omstændighederne – han bliver ved at elske – og som mennesker ligger det lige for at sige: Til trods for.

Og dette er ikke en fjern, gammel historie i en støvet bog: Det er lige ind i dit liv.

Uanset. Til trods for. Hvad vi end kan finde på at formulere af forbehold, skammelige afvisninger, trods og grim synd: Gud går ikke væk fra dig! Gud elsker dig!

Han ved godt, at synden kan knuse dig… hvor ondt den gør… hvor besnærende den er…

Og Jesus vil sætte dig fri. Han vil gå sammen med dig, så du ikke skal møde noget i dit liv alene – og så du heles i samværet med ham!

Gud går ikke væk – han går sammen med dig! Han elsker dig. Han sætter dig fri!

“Herren genopbygger…
Han læger dem, hvis hjerte er knust,
og forbinder deres sår.
Herren bringer de hjælpeløse på fode.
For han har gjort dine portslåer stærke…
Han skaber fred i dit land
og mætter dig med hvedens fedme.”
(Sl 147,2.3.6.13.14)