Gud møder dig stedet, hvor du ikke kan mere

Gud, jeg kan ikke mere!

Har du nogensinde sagt de ord? Eller bare tænkt dem? Mærket dem i din krop, som en uendelig træthed, som tårer, der kunne rulle i spandevis, som en panik, der var lige ved at gribe dig eller opgivelsens apati?

Hjælpeløs.

Har du set verden fra den hjælpeløses ståsted? Endda uden at kunne udtænke hvad du overhovedet kunne bede om?

Tænk at høre disse ord fra dette sted:

“Himlen skal råbe af fryd, jorden juble,
bjergerne skal bryde ud i fryderåb,
for Herren trøster sit folk,
han forbarmer sig over sine hjælpeløse”
(Es 49,13)

Åh, Gud ved, at du er hjælpeløs! Og det kalder på al hans omsorg. Han kender alle dine tårer, og han kommer lige nu for at trøste dig. Trøste dig, som du aldrig nogensinde er blevet trøstet før…

Du mærker trøsten indefra. Der er heling i den. Der er jubel!

Det er dig, der skal råbe af fryd. Englene vil se dig juble og danse af liv.

Og pludselig kan du igen – sammen med ham!

Ja, Gud! Jeg vil dig – jeg vil livet! Jeg kan…