Du har elsket mig, lige fra jeg var foster

Ja, Gud har kendt og elsket mig – altid.

“Da jeg endnu var foster,
havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.”
(Sl 139,16)

Wau, Gud, så tæt på! Elsket lige fra begyndelsen – som din lille øjesten – du har kastet dit kærlige blik på mig – lige fra start!

Og intet – intet nogen sinde er kommet overraskende for dig – for du ved alting. Du vidste alting om mit liv – før det begyndte. Og du stiller op til det hele! I kærlighed – for at skærme mig og for at elske mig, for at hjælpe mig – for at være sammen med mig, for at lytte til mig.

I dag… i dag ved jeg, at du, som var der, da jeg var foster – vil også være her til den dag, jeg dør. Lige så tæt på.

Og i dag ved du, hvad jeg vil møde… Og jeg kan møde det med oprejst pande – glad og tryg – for du er her – du ved, hvordan alt kan håndteres – og du reder ting ud, som jeg ikke behøver at tage mig af…

Tak, Gud! Som dengang – sammen! Altid elsket!