Frugt tages væk for at gøre forskel…

Jesus sagde: “Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt” (Joh 15,5).

Se det for dig, at jeg står der i en æbleplantage og gnaver af æblet, imens det hænger på træet… Nej, vel.

Æbler plukker man. De tages væk fra træet, og der spiser man det.

Der er endda frø eller kerner inde i æblet, som kan sås og blive til nye æbletræer – væk fra modertræet, men lige så frodige og stærke, og med masser af æbler. Ja, der kommer en høst af æbler, som modertræet aldrig kunne have klaret alene.

Billeder kan ikke sige alt… men jeg synes alligevel, at frugtbilledet giver os noget at tænke over: Nemlig, at meningen med vores kristne fællesskaber ikke er, at vi lever for os selv.

Det er meningen, at frugten kommer ud og mætter nogle andre – at der dannes nye fællesskaber – hvor flere mættes…

Megen frugt… ikke blot på det ene træ – men på mange træer…

Må Gud hjælpe os til ikke blot at gøre for os selv. Må Gud hjælpe os til ikke blot at gøre selv. Må Gud hjælpe os til at udruste andre – give videre – ja, så mange, så flere bærer frugt som gives videre… Masser af træer – masser af frugt – frugt i masser af hænder – masser af nye træer – masser af frugt…

“Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple” (vers 8).