Jesus udvider vores forståelse af synd

Seks gange i bjergprædikenen indleder Jesus sine eksempler med at sige noget a la: “I har hørt, at der er sagt…” (Matt 5,21.27.31.33.38.45), og så udvider han ellers, hvad det egentlig handler om…

Jeg tror, at han taler til mennesker, som er trygge i loven – når vi bare gør eller ikke gør dette eller hint – så er vi på den ‘rigtige side’… Og så har de egentlig glemt, at loven er en del af en kærlighedshistorie…

Det er ikke nok, at vi ikke slår ihjel, sådan bogstaveligt, fysisk, hvor der ligger en død mand på gulvet… for “jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen…” (vers 22), du kan åbenbart slå en anden ihjel mentalt…

Og mand – du er uren – hvis du render rundt og har sex med en andens kone i dine tanker: “Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte” (vers 28).

Og nej, selvfølgelig er det ikke meningen, at et menneske skal sværge, for at andre kan vide, at han er ærlig. Vores tale skal altid være et ærlig – “i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej” (vers 37).

Jesus har tydeligvis fanget kernen i tingene. Og han er ikke bange for at sige det højt. Også til os. Vi kan ikke gå og gemme vores hjerter bag en ydre facade af ‘i orden’ – for det er hjerterne, det handler om. Og først når hjerterne er rette med ham – så kan vi elske hinanden – sådan som han havde tænkt, da han gav os sin kærligheds lov.

Og det er dejligt… og trygt, at det er sådan… For vi trives kun, hvis vi er elskede. … Rigtigt!