Gud overrasker igen – lader sig døbe

Johannes Døberen prædiker: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” (Matt 3,1).

Ja, og Jesus ved det. Det er ham sig selv. Inden længe er det ham, som prædiker evangeliet til de store folkemasser.

Men lige nu lytter han. Og ikke nok med det… Jesus vil lade sig døbe.

Gud – døbes – med omvendelsens dåb? Er der ligefrem mennesker, som står i en lang kø hen til Johannes for at blive døbt – og der, i mængden, finder vi Guds Søn? Var det der, du ville forvente at finde Gud? Blandt syndere, der hørte kaldet til omvendelse…

Johannes forventede det ikke. Eller havde Guds Ånd allerede fortalt ham det? I al fald fortæller Ånden ham det tidsnok til, at han stopper op overfor Jesu ønske om at blive døbt: “Men Johannes ville forhindre ham i [at blive døbt] og sagde: ‘Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” (vers 14). Nej, Jesus, en ren Gud trænger ikke til omvendelsesdåben. Det passer ikke sammen.

“Men Jesus svarede ham: ‘Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.’ Så føjede han ham” (vers 15).

Jesus blev døbt. Han havde ingen forbehold overfor at stille sig helt sammen med syndere. Ingen bekymring for, at andre ville få et ‘bevis’ for hans ‘syndige menneskelighed’. Han gjorde blot, hvad der var ret.

Hvilken fantastisk Gud. Sådan står han ved din side. Han elsker dig – og det overgår alt, hvad andre måtte tænke om ham. Han vil gå igennem alt, hvad du må gå igennem, sammen med dig – for han elsker dig!