Ser du en egoistisk stodder derinde?

Jeg stoppede lige op ved hans formulering: “Som udgangspunkt finder man kun en egoistisk stodder ved at kigge indad, og derfor har man brug for nogle, som man kan blive set og beriget af” (Poul Joachim Stender, foredragsholder og præst).

Ja. Bliver man ved med at kigge indad, så bliver det i al fald sådan. Ja. Om Lucifer, den perfekt skabte kerub siges der: “Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans” (Ez 28,17). Han kiggede på sig selv – ja, han blev overmåde betaget af sig selv – og derfra gik det nedad.

Han blev så optaget af sin dygtighed og sine projekter: “Du sagde ved dig selv: ‘Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone’ “ (Es 14,13) – men det kom til at gå sådan: “Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb” (vers 15).

Vi har brug for både vores Gud og vores næste – så kærligheden kan leve og vokse: “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv’ “ (Mark 12,30-31).

Ja, vi må ses og elskes af Gud først – og derfra må kærligheden være i bevægelse – for overhovedet at være der. Kærligheden kan ikke bare gemmes inde i os selv – så forgår den. I virkeligheden er hele formuleringen super hypotetisk – for – når kærligheden er i os – så vil vi elske Gud – og andre – vi kan slet ikke lade være…

Nå? … men den egoistiske stodder må dø – dagligt… Sådan: Tag tag dagligt imod Gud, og lad Gud tage sig af den egoistiske stodder.

Gud ER kærlighed!