Guds kærlighed fra paradis til paradis

Sabbatsformiddag. Vi var i kirke. Og nej, vi vidste ikke, at min svigerfars sidste time var kommet. Vi havde haft den fineste fredag aften sammen med ham. Og nu skete det altså: Sabbats formiddag sov han lige så stille ind.

Min mand og hans søster forlod kirken for at tage hjem til min svigermor. Jeg skulle prædike, og jeg mærkede Guds hænder om mig, om os. Min prædiken hed: Fra paradis til paradis, og den havde fokus på det liv, som Gud gerne vil give os – det evige liv – stedet, hvor:

“Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (Åb 21,4).

Hvilket vidunderligt budskab at få lige den dag! Som om Gud ville sige til os: I møder døden – og jeg minder jer om det evige liv! Ja, som om Gud ville løfte vores øjne op over sorgen nu, som om han ville fortælle os, at det som virkelig betyder noget – det er, at vi har visheden om det evige liv – for så er døden jo kun som en kort blund.

Mit hjerte frydes over ham… nu… og ved tanken om, at han gjorde det samme den 1. januar 2022. Også den sabbats formiddag døde en mand. Også den dag prædikede jeg: Livets vand – med fokus på evigheden. Også den dag oplevede jeg Guds nærhed: I møder døden – jeg viser jer livet!

Og historien vil jeg bare dele med dig! Guds arme er om os! Om mig. Om dig. … Hele tiden! Der er ikke noget, vi møder alene.