Velsignelsen ved at være sammen i hans plan

En særlig dag var lige foran dem. De skulle indvies til en særlig opgave i deres kirke. De glædede sig. Vi mødtes nogle dage forinden: Kommer du ikke? spurgte de. Åh, jeg vil så gerne, sagde jeg, men jeg er ikke sikker, jeg har noget andet, som jeg ikke helt ved, hvor lang tid tager…

Da jeg fik kigget på det hele, viste det sig, at der lige var tre kvarter fra det ene sluttede til deres særlige gudstjeneste begyndte… Jeg blev fyldt med glæde over fornemmelsen af, at Gud havde lagt det hele til rette… Gud havde en plan… Ja, han rullede sin plan ud for mig for den dag – en plan, som ikke handlede om mig, for det var jo dem og deres særlige dag, det handlede om.

Jeg var taknemmelig. Jeg tænker på ordene: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10).

Og vi er jo ikke skabt for os selv… Det er så glædesløst bare at være optaget af sig selv. Velsignelserne flyder der, hvor vi sammen går ind i de fællesskaber, hvor vi ser, at Guds hånd koreograferer det hele… Jeg blev enormt velsignet ved at være med!

For hans plan for os alle er dette: “Gør intet af selvviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel” (Fil 2,3-4).

Kære Jesus, brug os, så vi bliver til gensidig velsignelse for hinanden!