Fra at være ét kød til at være egenrådige

Sådan var det fra Skaberens hånd: “Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke” (1 Mos 2,24-25).

Nu står der jo ikke så meget om, hvordan livet før syndefaldet var – så vi har ikke set historierne om livet i praksis som ét kød. Men – det er tydeligvis nært. Og fra hvad vi ved om Faderen, Sønnen og Helligånden, der også er ét, så er det ét i kærlighed – og dermed i indsigt, holdninger og handlinger – men stadig med forskellige roller, stadig som tre forskellige individer.

Men de to individer, Adam og Eva, stoppede med at være ét. De gik ned ad den individualistiske og egenrådige vej.

Eva var alene med slangen…
Adam lagde skylden på Eva…
Gud satte en konsekvens for hende…
Gud satte en konsekvens for ham…

Den byrde har vi båret siden. Inde i vores inderste står vi alene… intet menneske kan helt mærke vores smerte, forstå vores tanker, følge vores handlinger… Selv et andet menneskes kærlighed kan ikke mætte vores inderste til fulde…

Som sagt… jeg ved ikke, hvordan det var i en syndfri verden… Men der var jo i al fald ikke smerte, tanker var nok ikke så ‘uforståelige’ eller ‘kaotiske’, handlinger ikke ‘flertydige’… Verden var bare ikke så uigennemsigtig – fordi alt var rent og godt, og mennesket var mættet med kærlighed uden at vide det…

Så om du mærker ensomhed, tomhed, desperation over at være alene med noget – så er det ikke underligt – for du var skabt til noget andet.

Det forunderlige er – at selv i dag – så evner Gud at møde dig og at mætte alle dine hungrende synnapser efter kærlighed med sig selv. Og helt ærlig – det er den eneste vej at gå, hvor du får det, der mætter dig – og jeg vil bare bevidne: En fantastisk vej, den bedste vej – et skønt liv.

“Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham” (1 Joh 4,16).