Alle blev rørt af Jesus – selv dem, der ikke ville…

Farisæerne havde så meget forbehold over for Jesus. Ofte får man fornemmelsen af, at de bestemt ikke kom for at få noget, men for at finde noget at kritisere.

Nu var Jesus kommet hjem til Kapernaum. Han talte ordet. Og huset var totalt fuldt – ja, “der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren” (Mark 1,2). Men fire mænd kom med deres lamme ven, som de måtte have frem til Jesus. De var ikke sådan at stoppe, men de lavede et hul i taget, og så “sænkede de båren med den lamme ned” (vers 4).

Jesus vidste, at denne mand havde et lagt større behov end at kunne gå. Han vidste, at manden var nedbøjet af skyld og skam – at hans egne synder var ved at knuse ham. Så der begynder Jesus, og han siger til den lamme: “Søn, dine synder tilgives dig” (vers 5).

Nu reagerede de skriftkloge. Ved Helligåndens indsigt vidste Jesus det, lige som det skete. Selvom de skriftkloge bare “tænkte i deres hjerte: ‘Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?” (vers 7).

Jesus udfordrede deres tanke og holdning: “Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive sønner på jorden’ – siger han til den lamme: ‘Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!’ “ (vers 8-11).

Alles øjne var rettet mod den lamme… og de så det ske: “han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen” (vers 12).

Wau. Ja, wau – det var “for øjnene af dem alle sammen” og så kommer det: “så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: ‘Aldrig har vi set noget lignende!’ “ (vers 12).

Det var også de skriftkloge! Fra Lukas får vi denne indsigt: “En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem” (Luk 5,17) – og Jesus ville gerne, at også de – farisæerne og lovlærerne – skulle røres af Guds tilstedeværelse. Og det blev de!

… og Gud er den samme i dag… han evner at røre alle… Alle!