Kaldet til at røre de udstødte

Wou… synes du ikke, at det er en lidt skrap overskrift… Ordet ‘udstødte’ – det er virkelig et stærkt ord, der indeholder så meget væmmeligt…

Spedalske, de var udstødte. Sygdommen var så farlig, at de var isolerede fra resten af samfundet. Udenfor. Ikke blot udenfor byerne, men udenfor alt. De var urene. Og når de gik omkring skulle de råbe “uren, uren”, så ingen ved et uheld kom for tæt på. De var virkelig udstødte.

Men én spedalsk havde åbenbart ‘opdaget’ Jesus. Og han opsøgte ham, kastede sig ned foran ham og bad: “Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren” (Luk 5,12). Det ville Jesus – “Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: ‘Jeg vil, bliv ren!’ “ (vers 13).

Tænk hvilket forunderligt øjeblik… Tænk at blive rørt af en anden, efter ikke at være blevet rørt af nogen længe… Tænk at få babyhud i stedet for den grimme spedalskheds-hud…

Hvad betyder historien for os, hvis vi skal gå i Jesu fodspor for at fortælle andre om ham?

Jesus… jeg er ikke vant til at tænke på ‘udstødte’… hvor er de? Hvem er det, du vil, at jeg skal se… at jeg skal røre ved… dele liv med… Dele dig med… Dele kærligheden, omsorgen, ja alle dine velsignelser med…