Guds kærlighed er ikke blødsøden

Kunne du leve med en Gud, som var ligeglad med voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig? Nej, vel. Og du kunne sikkert føje mange andre ting til listen.

Der er mennesker, som ikke vil tro på Gud, fordi de tænker, at når der i denne verden eksisterer voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig – så kan der ikke være en Gud, og hvis der er – så er han ond.

Der er også mennesker, som ikke vil tro på Gud, fordi når de læser om Gud i Bibelen, at han udsletter Sodoma og Gomorra for deres ondskab – så må han være ond.

Vi kan finde mange dilemmaer…

Ind i alt dette holder jeg meget af disse ord: “Nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus” (Joh 1,17). Disse to sider ser jeg af Guds kærlighed. Han er – som ingen anden – i stand til at skære lige ind til benet: Hvad er sandheden i det her? Det ved han – og han går ikke på kompromis med ondt.

Samtidig evner Gud at vise nåde – at elske synderen højt, selv om han er imod alle former for synd.

Gud viser nåde, så synderen kan omvende sig – holde op med voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig. Men Gud kender også sandhedens time for at sætte grænser, så der sættes en stopper for voldtægter, barnemishandling, ondskab mod dyr og krig.

Det betyder, at sammen med Gud kan jeg være tryg. Han er ikke blødsøden. Han er ikke bange for at få blod på hænderne. Han kan håndtere virkeligheden. Nu – han sætter grænser, også selvom jeg måske ikke ser det. Og han ved, hvornår tiden for nåde er uløbet, og alt ondt skal udslettes for evigt.

Indtil den dag kommer, kan jeg lade dilemmaerne være hos ham… og så glæder jeg mig så meget til, at vi skal opleve dette:

“Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.”
(Åb 21,3-4)