Undgå åndelige faldgruber – og del Jesus

Jesus var ikke fordomsfuld. Disciplene var.

De var fordomsfulde overfor, at Jesus talte med den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar: “Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende” (Joh 4,27).

De var også optaget af noget helt andet end kvindens behov og liv. ” ‘Rabbi, kom og spis!’ Men han sagde til dem: ‘Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.’ Da sagde disciplene til hinanden: ‘Mon nogen har givet ham noget at spise?’ Jesus sagde til dem: ‘Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk.’ “ (vers 32-34). Jesus brændte efter at give livets vand til denne kvinde. Det overskyggede alt andet.

I det hele taget var disciplene forbeholdne overfor samaritanerne – gav det mon overhovedet mening at dele Gud med dette folk – “jøder vil nemlig ikke havde noget med samaritanere at gøre” (vers 9). Jesus siger: “Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst” (vers 35). Jesus så kvindens behov. Jesus så samaritanernes behov.

Og som for at forebygge den enkeltes stolthed – det handler om det, Gud gør – vi samarbejder i hans værk – siger Jesus: “Én sår, en anden høster” (vers 37).

Kæreste Jesus… i dag vil vi lægge al vores fordomsfuldhed overfor mennesker ned foran dig. Ja, og vores forbeholdenhed, om det overhovedet nytter noget at dele dig. Tilgiv os at vi så tit bare er optaget af alt vores eget… af andre ting… Ja, og tilgiv os, når vi gør ting for vores egen æres skyld, når der er kampe imellem os om at være ‘bedst’… eller om at have mest ‘ret’… Giv os dit tjenende sindelag… Virkelig Jesus! Brug os til at dele dig med andre! Hjælp os med at se dem – se deres behov!