Herrens tempel er der, hvor Herren er

Måske var du med i går, hvor vi kiggede på, at Jesus lagde op til, at hans tilstedeværelse betyder mere for tilbedelsen end templet, bygningen. Det lignede et skift… men måske var det bare et ‘skift tilbage’ til det, som Gud altid har tænkt.

Da Gud gav dem helligdommen i ørkenen, sagde Gud: “De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem” (2 Mos 25,8). Med synden kom der afstand ind mellem Gud og mennesker, mennesket blev jaget ud af Edens have, og Gud kom ikke fysisk på samme måde hver aften mere (1 Mos 3,8.24). Nu skulle der renselse til, offeret Jesus Kristus, så mennesket en dag igen kan gå frit ansigt til ansigt med Gud.

Sådan bliver det på den ny jord, i det ny Jerusalem. Og Johannes ser, hvordan det bliver: “Men et tempel så jeg ikke i den [Jerusalem], for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet” (Åb 21,22).

Stedet for tilbedelse – det er simpelt hen der, hvor Gud er. Ja, mægtig enkelt, hvordan kan vi tilbede Gud, hvis han ikke er der?

Gud ønsker dit hjertes tilbedelse. Og det hænger sammen med, at han ønsker at være i dit hjerte. For hvordan kan du tilbede ham, hvis han ikke er der?

Med sin ånd ønsker Gud, at være i dit hjerte, helt tæt på: “Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?” (1 Kor 3,16).

I praksis betyder det, at du ikke har brug for at tage et sted hen, for at finde Gud eller for at tilbede Gud, for Gud vil komme til dig, og være i dit hjerte. Og når han er i dit hjerte, vil tilbedelsen også strømme ud af dit hjerte til ham.

“Sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed” (Joh 4,23) – og det sker, når du har Guds ånd i dit hjerte! Det bliver templet for tilbedelse, fordi Gud er der!