Jesus stillede sig sammen med syndere

To besynderlige ting skete, da Jesus gik fra et stille liv som tømrer i Nazaret til livet som offentlig forkynder og helbreder. Ja, vi har måske vænnet os til dem… men tænk lige over det: Ham, som aldrig havde syndet, blev døbt i en omvendelsesdåb. Og Ånden førte Jesus ud i ørkenen for at fristes af Djævelen – er det da ikke Åndens opgave at lede os væk fra Djævelen? (Matt 3,6.13-17; 4,1).

Jeg ser to fantastiske kærlighedsgerninger!

Når jeg står der i vandet for at blive begravet, så står Jesus lige der, ved siden af mig. Da Johannes protesterede – at det var ham, der trængte til at blive døbt af Jesus, svarede Jesus: “Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Matt 3,15). Jesus er min retfærdighed! Fordi han døde for mig, kan jeg også dø fra mit gamle jeg. Det er alt sammen hans nåde, og det sker kun, fordi han gør det med mig og i mig.

Og når jeg fristes af Djævelen, står Jesus ved min side som en, der ved, hvordan det er. Havde Jesus måske ikke lyst til at få sin sult stillet? Havde han ikke lyst til at hele verden skulle vide, at han var Guds søn? Havde han ikke lyst til at vinde hele verden for sit rige? Jesus ved, hvordan det er, at møde fristelser, som møder ens basale behov, rammer ens største ambition, ja som rører ved selve det kald, man oplever i livet. Og han står lige der, sammen med mig!

Hvilken kærlighed! Min Jesus er altid tæt på mig! Altid tæt på dig! Det var derfor, han blev menneske! Han blev ikke forurenet af at møde synderen – men synderen blev retfærdiggjort, helet, sat fri og fyldt med fred og glæde, når han eller hun mødte Jesus.

Altid stiller Jesus sig tæt ved dig!