Jeg opgiver det ikke – selvom det ser umuligt ud

Vi kan ellers finde en masse ting, som kan se umulige ud…

Og jeg finder også nogle i Bibelen.

Fx at mørke skal blive ændret til lys. Findes der nogen større kontraster? Mørke. Lys. Nej, vel. Og – så har vi alligevel lært, at det kan være ret let – bare at tænde på en kontakt. Mon det nogen gange er ligeså let for Gud i vores liv?

Eller at en bakke skal blive til en slette? Det sker ikke sådan umiddelbart. Og skal det virkelig ske i vores verden, så skal der en hel del arbejde til.

Løftet til os lyder sådan her:

“Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender,
jeg leder dem ad stier, de ikke kender.
Jeg gør mørket foran dem til lys,
det bakkede land til slette.
Det vil jeg gøre,
og jeg opgiver det ikke.”
(Es 42,16)

Og lige nu greb mine tanker, at Gud siger: Jeg opgiver ikke.

Mørke-lys – jeg kan næsten være ved at opgive, at det der er så mørkt, nogen sinde skal blive lyst. Og bakken, det store bjerg – jeg kan nærmest opgive, at jeg nogen sinde skulle være i stand til at komme over det.

Men Gud siger: Jeg opgiver ikke! Ja, det er Gud, der siger det. Ham, for hvem ingenting er umuligt. Ham, som også kan lede mig der, hvor jeg er blind – og ikke kan se en eneste mulighed.

Gud tager dig i hånden i dag, leder dig ad veje, du ikke kender – og siger: Jeg opgiver ikke det, der skal til i dit liv!