Da tiden var inde – handlede han

Så enkelt er det sagt: “Men da tiden var inde, sendte Gud sin søn” (Gal 4,4; Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk).

Gud vidste, at det var det rigtige tidspunkt. Måske det mørkeste tidspunkt, så længslen efter ham var vågnet, og lyset ville blive værdsat.

Da tiden var inde. Gud lod sig ikke skubbe til, at han kom tidligere – selvom nogen længtes og bad om det. Gud tøvede ikke, glemte eller blev forsinket, så han kom senere.

Da tiden var inde.

Tryghed. Ja, og varme og glæde skyller igennem mig. Tiden – på den ene side så uoverskuelig og langsommelig. På den anden side så flygtig og svær rigtig at få greb om.

Min længsel kan møde tiden som en mur af uigennemsigtighed – hvornår sker det? Håbet kan flakke i forhold til om tiden virkelig nogensinde kommer til at rumme det, mit hjerte drømmer om…?

Og så går tiden bare stabilt som et hjerteslag… og jeg tænker på, at Gud ved, når tiden er inde… også for underfulde besvarelser af bønner i mit liv… for handlinger, jeg ikke ønsker at vente på… og så giver han mig alligevel, at jeg ved hans nåde kan hvile i, at:

Når tiden er inde… så gør Gud noget… så handler han…

“Vær stille over for Herren, vent på ham” (Sl 37,7).