Vent på Gud – så du ikke havner det forkerte sted

Jeg ser så meget gudhengivenhed og tålmodighed hos profeten Elias.

Også han måtte igennem tre års tørke! Tænk på det… hvis dit liv er i tørke… i tre år – det er lang tid! Og er det mere end tre år… ja, så er det altså endnu længere tid… Men vi ser, at Gud tog sig af Elias i de år. Han var hos en enke – en anden trængende person – og fordi hun var klar til at sætte Gud først, så skete det forunderlige mirakel: “Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie” (1 Kong 17,16).

Og se Elias på Karmels bjerg. Nu skulle regnen komme. Hele dagen havde Ba’als profeterne kæmpet. Men der skete ingenting. Nu var det blevet tid for aftenofferet. Elias gjorde det klar. Og han bad. Men der skete øjensynlig ingenting. Syv gange bad han, før der kom en lille sky på himlen. Det kan være virkelig længe… hele folket kiggede på, hvad skete der… kom den regn så eller hvad? Og i det hele stod Elias stabilt på Guds løfte, for Gud havde sagt: “Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden” (1 Kong 18,1). Så Elias bad til løftet mødte sin opfyldelse.

Men så ville dronning Jezabel slå Elias ihjel. Elias fik pludselig travlt, grebet af sin frygt. Han stoppede ikke op for at bede. Han ventede ikke. Han lyttede ikke. Han flygtede.

Og der spurgte Gud ham: “Hvad vil du her, Elias?” (1 Kong 19,9).

Wau… jeg hører et vigtigt budskab til mig: Line, hold ikke op med at vente og bede… jag ikke af sted på din frygt… gå ikke selv… måske kommer du et forkert sted hen…

Bliv ved med at vente! Om det tager mange år – så skal Gud nok sørge for dig med mel og olie, så længe ventetiden varer! Uanset om du må vente på opfyldelsen af hans løfter – så slip ham ikke – for han slipper aldrig dig!

Åh, Gud… lær mig tålmodighed i hjertet – så jeg ikke havner et sted, hvor du aldrig havde tænkt mig hen…