Når jeg skal takle overvældende modstand

Jeg elsker beretningen i 2 Krøn 20,1-30. Ja, ikke begyndelsen – at Joshafat møder en urimelig stor fjende og er super bange. Men det er jo i den beretning, at jeg finder nogle fantastiske redskaber, til når jeg møder det store og umulige… Og jeg ser Guds forunderlige måde at redde dem på.

Her er nogle af de vers, som jeg har streget under:

“Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne er rettet mod dig” (vers 12).

“Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds” (vers 15).

“Men alligevel er det ikke jer, der skal kæmpe; I skal blot stille jer op og blive stående, så vil I se Herren frelse jer” (vers 17).

” ‘Tak Herren, hans trofasthed varer til evig tid!’ I det øjeblik de satte i med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold angribe ammonitterne…” (vers 21-22).

Forunderligt! Gud tog sig af det! Da de lovpriste ham, så lod han nogle andre fjender klare fjenderne…

Og så var det, at jeg skrev det ned, som jeg lærer af denne beretning. Er du klar til en liste? Ja, jeg må bare sige, at lister kan noget…