Tror du, at du er bedre end Gud?
Tror du, at du får et bedre liv, hvis du tager hånd om tingene, fremfor hvis Gud gør det? Ja, og med alt det vanskelige i dit liv, alle bekymringer – tror du, at du har bedre løsninger end Gud?
Jeg vil gætte på, at du ikke bare kan sige “ja, jeg tænker faktisk, at jeg klarer det bedre end Gud”… men alligevel er det svært at gi’ ham tilliden, ikke? Det er hundesvært at slippe kontrollen… for vi forbinder vores kontrol over tingene med tryghed… Pyha…
Men sandheden er, at der er uendelig meget, vi ikke kan kontrollere – og som kan være en kilde til uendelig meget bekymring og smerte… Ja, så man til sidst slet ikke har et (glædesfyldt) liv.
Ingen tvivl – Gud er bare bedre! Vi må bare øve os på at give ham vores tillid.
Og det fremstilles så utrolig enkelt:
- “Kast din byrde på Herren,
- så vil han sørge for dig.”
(Sl 55,23). Virkelig enkelt – gør du det – så gør han det. Altså – kaster du dit på Gud – så VIL Gud sørge for dig! Verset afsluttes med et løfte: “I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle.” Det kan godt være, at det et øjeblik ser ud, som om vi vil falde – men det sker ikke.
Og nej, nej… det er ikke din retfærdighed, det handler om, for den har intet menneske. Det er alene Gud, der gør retfærdig – det er hans gave til dig. Så – kom på grundlag af hans gaver til dig – og tag imod – slip det svære hos Herren – han VIL sørge for dig! (Og han er den bedste til det!)
Du er højt elsket!