Han holdt ud – han havde fokus på den usynlige!

Hold nu op – så meget bøvl! Er der noget, som går som en rød tråd igennem Moses’ liv – så er det bøvl.

Det begyndte fra hans tidlige år: født til at dø – Farao ville slå alle drengebørn i Egypten ihjel. Senere var Farao efter ham, da han på Guds befaling ledte israelitterne ud af Egypten. Og israelitterne var nogle brokhoveder, og Moses måtte stå model til så meget kritik både af Gud og af hans egen ledelse.

Jeg ved ikke, hvor meget bøvl der var, imens Moses levede som en prins ved Faraos hof. Men i al fald var det igennem denne periode, at Moses tog sit valg og sin beslutning: Han ville tjene universets konge, ikke en jordisk ugudelig konge. Og Guds undervisning af Moses tog ham så også igennem 40 år med får, i ørkenen – måske en anden slags bøvl. I fald tænker jeg disse to perioder i hans liv har spændt hans sind ud… dybe tanker og beslutninger…

Og nu hæftede jeg mig så ved dette vers: “Han holdt ud, for det var, som om han så den usynlige” (Hebr 11,27).

Ja, Moses så Gud – bagfra (2 Mos 33,23). Han hørte den usynlige. Han modtog så meget direkte fra Gud.

Men der var altså stunder, hvor det bare var “som om”. Hvor han i tro måtte holde fast. Og det gjorde han – og det gav ham styrken til at holde ud.

Du, lad os i dag holde fast i tanken om, at den usynlige er os nær. At Gud elsker os uendelig højt. At han har gang i planer, som er langt større end dem, vi kan forfatte. At han aldrig lader os gå alene igennem noget. At hans fryd er at hjælpe os med alt.

Konkret – mind dig selv om det – igen og igen… Og Gud vil hjælpe dig, og han, som er usynlig, bliver mere og mere synlig i dit liv!