At læne sig mere og mere ind til ham

Næh, det var såmænd ikke fordi, jeg tænkte, at hun var specielt gammel. Måske er det bare mig selv, der bliver ældre? Ja, det er gør vi jo alle! … Men, måske handler det i virkeligheden om det, vi oplever hele livet – uanset alder…

Men altså, hun sagde, at hun med alderen oplevede mere og mere, at hun blev udfordret på at kunne – eller rettere: på ikke at kunne! Gys – det er ikke fordi, jeg ønsker mig mere af den slags… men samtidig altså: Gennem hele mit liv er jeg stødt ind i det, jeg ikke kan. Jeg har mødt min grænse, der hvor mit mod ikke rakte, min styrke slog ikke til, evner jeg ikke har, mentalt overskud jeg ikke kan mønstre, hvor min visdom ikke slår til…

Kender du det? … Stedet, hvor du græder i mørket, hvor du kun trækker vejret øverst i brystkassen, hvor du mærker klumpen i maven, kroppen ruller i sengen, som var den over en gril, koldsved, uro, frygt…

Hun kom også med svaret. Det var det samme som mit svar: Man må bare læne sig mere og mere ind til Jesus. Der er ikke andet at gøre. Og det er bare det.

“Lige fra fødslen blev I løftet op,
I blev båret fra moders liv.
Til I bliver gamle, er jeg den samme,
til I bliver grå, bærer jeg på jer.
Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer,
bære på jer og bringe jer i sikkerhed.”
(Es 46,3-4)

Sådan.

Livstræning. Øv dig i at læne dig ind til Jesus. I alt! Det virker! Ja, for pludselig vil du opleve, at han faktisk bærer dig! Og der kan du give slip… og bare være: ELSKET!

ELSKET… tryg… fredfyldt… glad… !!!