Udfordringerne lærer mig at aflære

Måske lærer jeg ikke så meget i livets udfordringer, som jeg aflærer…

Måske tillader Gud udfordringerne i mit liv, ikke så meget for at jeg skal lære, men for at jeg skal slippe alt mit – og lægge min hånd tillidsfuldt i hans.

“Tro er fast tillid” (Hebr 11,1). Enkelt som barnetroen. Barnet, der kommer til sin far, uden at kunne noget: Far, hjælp mig!

Når stormene raser omkring skibet, må lasten kastes over bord… Ligeså med livets storme… så er der så meget, vi ikke rummer… og Gud er der, og med kærlighed forenkler han vores perspektiver: Når han er her, så er det det.

Så er det ikke længere alt det, jeg kan eller ikke kan, det handler om. Det er ikke mig, som skal udtænke løsningerne. Stedet, hvor jeg ikke kan mere, må jeg kaste alt det overbord, aflære alt mit – og blot holde fast i ham.

Og det er i virkeligheden en skøn forenkling. En stor kærlighed. En stærk hånd som løfter alle bekymringerne væk.

Gør dette ene: Hav tillid til mig! Det er Guds ord til os.