Modsat af hvad jeg ville gøre…

I forhold til ‘fjender’ – så tror jeg nok, at jeg kan sige, at Gud bare er totalt anderledes end mig… Men – samtidig er jeg vild med hans måde… i al fald når jeg læser om den…

Jesus, der siger: “Elsk jeres fjender… “ (Matt 5,44)… hmm, kunne jeg ikke slippe for at ha’ noget med dem at gøre… kan man mon elske på afstand?

og han fortsætter: “og bed for dem, der følger jer”… okay, da, Jesus, men kan jeg bare bede mit hjertes smertefulde følelser ud…? Kommer jeg måske til at synes bedre om dem, faktisk, når jeg be’r for dem?

Den vise mand: “Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for da samler du glødende kul på hans hoved, og Herren vil gengælde dig” (Ord 25,21-22) – det er da næsten lidt morsomt, Jesus… men skal jeg også gøre det, uden at være ironisk…?

Og når Gud tager fat, så gør han også ting i mit liv – lige foran ‘mine fjender’: “Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod” (Sl 23,5)… Wau, Jesus, jo, på den ene side, fedt, at de ser, at du i den grad velsigner mig… men også lidt skræmmende, jeg vil måske helst holde alt mit helt væk fra dem… frygt for at de ødelægger mit gode, måske…

OK, Jesus… ‘fjender’… det er virkelig ud over mit… vil du lære mit hjerte at gøre det, som du siger… Det, som faktisk ændrer noget!

At være elsket – leder også til at elske! (1 Joh 4,19).