Gud friede ham fra ulykke

Okay, måske kom Jabes ikke fra en total lykkelig baggrund? I al fald står der: “Hans mor gav ham navnet Jabes, ‘for jeg har født ham i smerte’ “ (1 Krøn 4,9) – og der et ordspil imellem Jabes og smerte. Tænk hele sit liv – hver gang ens navn bliver sagt – så hænger der ligesom “smerte” i luften…

Men Jabes levede med Gud, forvandlingens Gud… Jabes så, at det han kom af, ikke behøvede at blive hans fremtid. Og han bad: “Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort, gid din hånd må være med mig, og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte.” Og efter punktummet kommer Guds respons på Jabes’ bøn: “Og Gud gav ham, hvad han bad om” (vers 10).

Jabes blev friet for ulykke, friet fra smerte. Han fik et andet liv!

Hvilken stemme hører du indeni nu? … Og undskyld, hvis jeg kaster en alvor ind, som du ikke var optaget af… og jeg vil rette spørgsmålet til Gud: Ja, men Gud, hvorfor er der så mange, der oplever ulykke og stor smerte? Hvordan besvarede du Jabes’ bøn i virkeligheden? Kan jeg virkelig bede den bøn og forvente, at du vil give mig det?

Jeg har lige siddet stille lidt og tænkt… og bedt… Ja, selvfølgelig kan jeg be’ den bøn. Nej, selvfølgelig ved jeg ikke, hvordan Gud konkret vil svare på den i mit liv – ja, eller i dit liv… Men én ting ved jeg… Gud kan sætte os fri, så det ikke bliver vores “ulykker”, der bliver hovedhistorien i vores liv… Gud kan løfte os op over smerten, så vi har et “lykkeligt” liv til trods for…

Jeg tænker, at den lille fantastiske historie om Jabes, hans bøn og Guds svar er med – for at vi skal tro det! Bede det! … Og så kan vi i tillidsfuld forventning se, hvordan Gud vil opfylde den i vores liv…

… forvent at livet med Gud er vildt nogle gange! Han elsker dig så højt – og han gør langt ud over, hvad du beder om eller forstår!