Fra isolation til berøring

Det havde store konsekvenser at blive spedalsk. Man måtte leve væk fra alle andre, så de ikke blev smittede. Fysisk isoleret. Uren.

Hans krop var ved at gå til… af spedalskheden… af mangel på kærtegn… Og indeni kroppen boede en forpint. Som ikke kunne leve uden kroppen – og samtidig heller ikke kunne andet end at hade det, der skete med den…

Og så bød muligheden sig: Jesus var tæt på. Og manden kom hen til Jesus og “kastede sig ned på sit ansigt” (Luk 5,12) – der, foran Jesus. Så fysisk som hele hans smerte og situation var – så fysisk var hans henvendelse til Jesus. Han have ikke ord for alt det, der skete i hans krop… man måtte bare kaste den ned… der i støvet…

… og så hans ord: “Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.”

Heller ikke Jesus begyndte med at sige noget – men med en fysisk og himmelsk handling, ja, fantastisk, den må ha’ rørt al mandens længsel: “Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham” (vers 13). Manden blev rørt! Hans krop betød noget, der foran Jesus, som også sagde: “Jeg vil, bliv ren!”

“Og straks forlod spedalskheden ham.”

Jesus vil! Jesus vil røre dig! Han besmittes ikke af alt det, som er urent og ved at falde fra hinanden i dit liv… Han helbreder! Du forvandles!