Forbøn om held til at dele Kristus
Paulus, en stor forkynder af Guds nåde. Måske fordi han erkendte sin store afhængighed af Jesus. Og af forbøn fra sine medtroende. Mærk hans inderlighed i disse ord:
“Bliv ved med at bede, og glem ikke at takke Gud.
Samtidig skal I bede for Timotheus og mig.
Bed om at Gud vil sørge for at vi får held til at forklare hemmeligheden om Kristus klart og tydeligt” (Kol 4,2-3).
Jeg vil gerne bede om den samme forbøn: Bed om, at det, jeg deler her om Jesus, må gøre forskel for en anden! Bed om, at Gud vil give mig det, som en anden trænger! Og glem ikke at sige tak – tak for alt det, som Gud allerede har givet. Tak ham for de gange, hvor det rørte dit hjerte. Tak ham for de gange, hvor han inspirerede dig til at dele med en anden.
Og stop ikke med forbøn for mig. Bed for andre og lad andre bede for dig. Lad os sammen være i forbøn for, at andre må lære Kristus at kende – og at han må bruge os! Bed om at det største kald må ramme og blive modtaget i vores hjerter: Kaldet til at dele ham! Så endnu flere kan lære ham at kende!
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)