Gud, jeg magter det ikke

Den bøn er en del af mit liv med ham.

Ja, for Gud, “som formår med sin kraft, der virker i [mig], at gøre langtud over alt, hvad [jeg] beder om eller forstår” (Ef 3,20) – han tager mig også ud over grænsen for det, jeg kan rumme, forstå eller styre.

Det ene øjeblik er det enorm frydefuldt, og jeg jubler over alt det, som Gud har gang i. Og et andet øjeblik gribes jeg af uro over det, jeg ikke kan overskue. Og så må jeg bede bønnen: Gud, jeg magter det ikke. Hvis det her skal lykkes – så bliver det ved din nåde: Du må gøre det!

Småt som stort.

Og Gud svarer. Ofte så konkret – bibelvers – som lige taler ind i mit. Forunderligt og stærkt. Hans forunderlige hånd, alt er i hans hænder – også når det sejler for mine øjne…

Så bønnen – Gud, jeg magter det ikke – er nok stedet, hvor jeg mærker en vis panik… Men det er også stedet, hvor jeg forløses og sættes fri. For når jeg mærker, at han magter – så slipper jeg.

Han gør det forunderlige, som Paulus “beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd” (vers 16).

Og således styrket går jeg videre… med hjertet fuld af tak og pris til ham!