Jeg lever – og er udvalgt af Gud

Ja, Paulus skriver det lige sådan til menigheden i Efesos: “Nu opfordrer jeg jer… til at leve jeres liv sådan som man skal når man er udvalgt af Gud” (Ef 4,1). Jeg elsker det: Udvalgt af Gud! Det er du – det er jeg.

Nå, men hvordan er det så, at man skal leve? Han fortsætter: “I skal være beskedne, venlige og tålmodige. I skal elske hinanden og bære over med hinanden” (vers 2). Og ja, det lyder også rigtig skønt. Dejlige mennesker at være sammen med. Men nogen gange vanskeligt at være sådan…

Heldigvis fortsætter han “og sørge for at leve fredeligt sammen i det fællesskab I har på grund af Helligånden” (vers 3).

Åh, tak Gud, du gør det med din Ånd i os! Du giver os det særlige fællesskab med hinanden – fordi vi først er knyttet til dig. Fordi hver eneste er elsket og udvalgt af dig og har en enorm værdi. Fordi du lægger kærligheden i os til hinanden.

Og fællesskabet mellem alle udvalgte folder sig ud… “I udgør én krop og én ånd, og da I blev udvalgt, fik I ét håb, én herre, én tro, én dåb og én Gud, der er far til alle” (vers 4-5). Wau, en søskendeflok af Guds nåde!

Ja, for Gud “står over alle, udfolder sig gennem alle og bor i alle” (vers 5). Derfor bliver det så nært. Ingen kæmper om at være størst – for Gud er størst! Ingen behøver at kæmpe – for alle er udvalgte… og hviler i en betydning, som de ikke behøver at kæmpe for. Hvilken frihed! Hvilken kærlighed!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)