At fejre skaberen – en livsgnist for hele livet

Ja, verset står godt nok sådan her:

“Husk på din skaber i ungdommens dage,
før de onde dage kommer, og de år oprinder,
om hvilke du siger: ‘Dem kan jeg ikke lide!’ “
(Præd 12,1)

Men så hørte jeg en moden herre sige, at det var hans yndlingsvers… fordi de gav perspektiv på hele livet, hvor man med ungdommens livsgnist kan fejre sin skaber – hele livet!

Jep. Jeg tog det til mig med det samme.

Vores elskede skaber er den samme altid. Evig. Fuld af livsgnist og kærlighed. Han elsker mig, og han har givet mig livet – med livsgnist. Og så længe han giver mig livet – så er der livsgnist i det!

Grib den! Grib denne ene tanke: Livet er fuld af livsgnist! Ja, for sådan har skaberen skabt det!

Stående på den – så lad os bede sammen:

Gud, tak for livet og den livsgnist du giver os… Lige nu… i dag… ja, fold den ud sammen med os. Nogle gange kan livet synes dødt og gråt… som om det er uden… ja, uden alt muligt, hvilket koger ned til at være uden livsgnist… og det er ærlig talt fladt – og slet ikke, som du har skabt os til at leve… Kære Gud og skaber! Virkelig, skab livet sammen med os i dag – med livsgnisten fra dig! Tænd os af den… til at leve… leve med dig og for dig, til vidne om dig til din ære, at du må herliggøres! Skønne far… det bliver en vidunderlig dag!