Det jeg ikke kan, skal jeg ikke

Nogle gange er jeg bare træt. Træt – og lige i udgangspunktet utilfreds med, at jeg er træt. For der er faktisk så meget, jeg gerne lige ville have energi til…

Jeg har en god veninde, som er fantastisk til at sætte ord på bare at kunne hvile i sin træthed… finde roen i ikke at skulle noget… Ja, være med Gud der, hvor han faktisk ikke beder mig om noget – for jeg er træt.

Det minder mig om dette vers: “For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner” (2 Kor 8,12) – og jeg har lyst til at tilføje – i alle vores forhold, sammen med Gud.

Gud ved, når jeg er træt – og han elsker at give mig hvile. Gud beder mig aldrig om noget, jeg ikke kan… og hvis det alligevel ser sådan ud, så er det altså ham, som vil tage sig af det… Ham, som finder veje til målet, som jeg ikke har forestillet mig…

Og jeg beder bønnen: Gud, jeg er træt… vil du bare favne mig lige her… Lad ikke min træthed få lov til at stå imellem mig og dig… Velsign mig lige her – fyld mig – brug mig… ja, i min træthed… i samklang med den vidunderlige hvile, som du giver mig, og som jeg gør til min!