Mit liv er styret af min tro

Sådan står det: “Vores liv er styret af vores tro, ikke af det vi ser” (2 Kor 5,7).

Ja, min tro former hele min dag. Den begynder med ham. I stilhed. Jeg fortæller ham mit. Han favner mig med sin tilstedeværelse. Jeg småsnakker, mens jeg laver morgenmad. Ofte om andre mennesker – forbøn.

Nogle dage ser jeg den usynliges hånd mega tydeligt – der sker noget, som afspejler noget, vi talte om samme dags morgen. Glæden gennemskyller mig: Tak, Gud!

Gud inviterer mig til at læne mig mere ind til ham. Give slip. På det, der er for stort for mig, bekymringer. Og det er ganske forunderligt, når jeg mærker skyen over mit sind lette for at erstattes af total glæde. Næh, tingene er ikke løst, men nu er det ikke længere mig, der bærer – det er Gud.

Dagene er så fyldte med formål. Det er altid spændende, hvordan Gud vil lede mig i dag. Muligheder på min vej for at gøre godt. Øjeblikke, hvor jeg ser, at han kobler mig sammen med et andet menneske til vores begges velsignelse. Tak, far!

Far, ja. Og min far kan bare alt. Virkelig! Normalt ved vi, at barnet overdriver. Med min himmelske far er det omvendt: Total underdrivelse. Jeg har end ikke set en brøkdel af, hvad han formår… Men igen og igen løfter han sløret for noget af det, vi ikke ser… Og jeg ønsker mig bare mere og mere af HAM!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)