Gud, fjern sløret – så jeg må se dig!
Det er grumme ord her: “Jøderne blev hårde og lukkede i deres måde at tænke på. Den dag i dag er det som om sløret stadig skjuler meningen når de læser op af Skrifterne” (2 Kor 3,14). Det, som var med jøderne, var, at de var så fulde af deres forståelse og forventninger – at de ikke længere lyttede til Gud. Ups… Kan det ske for mig…?
Teksten fortsætter: “Sløret ligger hen over deres tanker og forhindrer dem i at forstå det når Skrifterne bliver læst op” (vers 15). Nemlig. Det, de hørte forkyndt, kom ligesom ikke ind – for deres egne tanker blokerede for Guds tanker. Skummelt.
Men heldigvis kan det ændre sig. Omvendelse. Det står så enkelt: “Hver gang en af dem omvender sit til Herren, fjernes sløret” (vers 16), og “det skyldes alt sammen Helligånden” (vers 18).
Omvendelse er, at vi giver plads for Guds tanker i stedet for vores egne. Og det er da i grunden ganske stort! Ja, det er intet mindre end fantastisk!
Der står: “Og alle os der har fået fjernet sløret for vores ansigt, kan nu se Guds stråleglans afspejle sig i os. Vi bliver forvandlet så vi kommer til at stråle mere og mere” (vers 18). Fantastisk. Guds tilstedeværelse i et menneskes liv.
Kæreste Jesus… vi beder om din omvendelse i vores liv… giv os at tænke dine tanker, så vi tænker om tingene som du… Lad Helligåndens søde overbevisning fylde os… Vi overgiver os til at afspejle dig… forvandlingen hvor vi stråler mere og mere af dig! Tak… min hjertes elskede!
(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)
2 kommentarer
Kenneth
Så dejligt. Og ja, det er nogle dejlige vers, og så må vi ikke glemme vers 17, hvor det siges klart, hvem Helligånden er… Vi må ikke lægge noget til. Lad os se På Jesus i alle situationer, så sildigregnen kan falde, og folk/nogle kan se den ydmyge og sagtmodige nd. Jesus har givet os. Dejlige vers. Takker for de gode tanker. Kh Kenneth
Line
Tak, Kenneth.
Line