Englene sørger for os

Jesus havde været igennem en frygtelig periode. Djævelen selv var efter ham. Kamp. Fristelse.

Det stod i stor kontrast til den glæde, der netop havde været omkring ham ved dåben. Ånden, der var kommet ned over ham. Guds egen stemme fra himlen: “Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!” (Mark 1,11).

Havde der mon ligesom været stille der, i ørkenen… Det var Ånden, som havde ført Jesus derud. For Åndens dagsorden. Men det var som djævelen havde kidnappet den…

Lyset fra himlen fra blevet overskyllet med mørke… Jesus var udpint efter fasten… “I fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr” (vers 13) – hvilken martring af hans sjæl.

Og der, lige der skete det at “englene sørgede for ham”.

Ordets betydning lagde sig mildt om mit hjerte… Gud er i min ørken… Gud er ikke væk når Satans mørke skyller over mig… Gud er ved min side, når djævelen frister mig… Gud er mig nær, når mit sind er forpint, når mit hjerte smerter, når mit håb flakker, når min tro bæver, når min krop og min tanke er udmattet af træthed…

Og Gud sender sine engle for at sørge for mig. Den usynlige verdens nåde strømmer ind som uventet lys i mit sind, som styrken til det skridt jeg ikke magtede, som glæde efter tårer, som fred efter søvnløshed…

Gud er her! Se op! Han sender sine engle for at sørge for dig! Hans stemmes fylde favner dig: Du er min elskede – jeg slipper dig aldrig!