Ingen afstand mellem Gud og menneske

En hellig Gud. Et syndigt menneske.
Kan du høre kontrasten? Afstanden mellem de to…
Og her kommer miraklet! Jesus! På grund af Jesus – så kommer Gud og menneske hinanden nær! Igen – efter at synden havde skilt os.

Gud fortalte den historie til mennesker, før Jesus kom. Med stærke billeder. Et dyr blev ofret for synd – som et billede på, at Jesus en dag ville dø for mine synder. En præst bar blodet frem for Gud for at symbolisere, at vejen igen var åben mellem Gud og menneske – som et billede på, at Jesus en dag ville være præsten, der bar sit eget blod frem – så vejen mellem Gud og menneske virkelig blev åben.

En præst fundet blandt mennesker er jo lige så syndig som dem, han tjener. Om ham kan vi læse: “Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske, og derfor må frembære syndoffer for sig selv som for folket” (Hebr 5,2-3).

Jesus var syndfri. Men – Jesus mærkede selv den menneskelige skrøbelighed, idet han blev menneske for at frelse os. Der står om Jesus, at “mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led” (vers 7-8).

Tænk på det… du tjener en Gud, der har mærket smerte, frygt og kampe og helt ind i sine knogler mærker, hvad du oplever, når du føler smerte og frygt og kæmper med livet. Han elsker dig så højt, at han af kærlighed valgte at forlade himlen og blive menneske – et liv, hvor han igennem smerte og lidelse måtte lære dette ene vigtige: At vende sig mod Gud i himlen og sige: Din vilje ske!

Så når du lider, er der ingen afstand mellem dig og Gud – Jesus har selv prøvet det. Når du er ramt af synd, så er der ingen afstand mellem dig og Gud – Jesus har selv åbnet vejen til frelse. Jesus er dig helt nær – og han elsker dig uendelig højt!